Intelligens og læring

Den amerikanske psykolog Howard Gardner udviklede i 1983 en teori om forskellige intelligenser. Han startede med 7 og har siden tilføjet 2.
Han mente ikke, at intelligens ”bare” var at være klog i forhold til skolens krav, men lagde meget vægt på anerkendelse af menneskers forskelligheder.

Ifølge Gardner, er vi alle i en eller anden grad stærkere i nogle intelligenser fremfor andre og lærer dermed forskelligt.

I det pædagogiske arbejde, bør der være plads til at fremme de forskellige intelligensområder, hvor det enkelte barn har sine styrker og svagheder, så man på den måde kan give det støtte og vejledning, til at kunne klare sig på andre områder.

Vi har alle vores styrker og svagheder!

De 7 første intelligenser

• Musikalsk intelligens
• Krops-kinæstetisk intelligens (bevægelse, kropslighed)
• Logisk-matematisk intelligens
• Sproglig intelligens
• Spatial intelligens (rumlig orientering og forståelse)
• Interpersonel intelligens (Forståelse af og kontakt med andre)
• Intrapersonel intelligens (forståelse af og kontakt med sig selv)

De sidste 2 intelligenser

• Naturalistisk intelligens (forståelse af og kontakt med naturen)
• Åndelig eksistens (eksistentiel bevidsthed)

Vi fik tildelt en opgave, vi skulle tænke over en aktivitet vi havde lavet, hvor vi havde arbejdet ud fra flere af disse intelligenser.
Var det bevidst/ubevidst? Hvad gik godt/skidt? Hvordan reagerede gruppen? Reagerede alle ens?

Gennem vores aktivitet på Gl. Lindholm skole - uddybet i tidligere indlæg - har vi ubevidst arbejdet med flere af intelligenserne. Vi har blandt andet arbejdet med den krops-kinæstetiske intelligens og den interpersonelle intelligens.

Vores aktivitet gik godt, nogle grupper bedre end andre. De fleste kendte til legen, men især nogle af de yngste, primært børnehavebørnene, skulle have lidt hjælp til at deltage.
I nogle af de sidste grupper vi havde, var der kamp om at komme til at stå i midten, der gik derfor sport i ikke at få en plads. Det prøvede vi at forhindre, ved at påpege de tomme pladser.

Efterfølgende skulle vi forestil os andre situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt for nogle børn at arbejde ud fra andre intelligenser end de oplagte .

1. Vi skulle skrive en case, hvor vi tager udgangspunkt i vores valgfag
2. Bruge SMTTE-modellen til at stille en aktivitet op

Case:

I en børnehave er der en gruppe på 4 børn som er motorisk bagud i forhold til deres jævnaldrende. De har især svært ved at begå sig ved aktiv leg på legepladsen.

Pædagogerne vil gerne lave nogle aktiviteter med gruppen med henblik på at forbedre deres motorik.

SMTTE-model:
Sammenhæng
Børnene er motorisk bagud i forhold til deres jævnaldrende hvilket blandt andet  medfører at de har svært ved at deltage i aktive lege på legepladsen.

Pædagogerne vil i en månede lave 15 minutters leg med børnene hver formiddag. Legen variere fra uge til uge, alt efter børnenes udvikling.
Mål
At fremme udviklingen af børnenes motorik.

Tiltag
Vi vil i den første uge lege legen “Simon siger” i 15 min. hver formiddag.

Tegn
Er børnene motorik blevet bedre?
Er børnenes deltagelse i de aktive lege med de andre børn blevet bedre?

Evaluering
Pædagogerne har en kort samtale efter hver leg.

Der evalueres ugentligt og aftale fremgangsmåde for den kommende uge.

- Eva, Hilde, Katrine, Pernille & Nicoline