En afslutning fra os :)

Evaluering!!

Efter vores aktivitet i My Heart, fik vi en masse positiv respons. Udtalelser fra de andre grupper:

• Sjov 
• Hårdt og udfordrende, på den gode måde
• Rigtig godt at det kan forgå på eget niveau og i eget tempo
• God struktur, alt var tilrettelagt - hver deltager havde sin egen zone, hvilket gav et godt overblik
• Deltagelse fra de andre gruppemedlemmer var savnet, da det kun var et gruppemedlem der styrede aktiviteten.
• De to deltagende som sprang fra, skulle vi have spurgt personligt, om noget var galt og om hvorfor de ikke ville være med.
• Ros for overskud, gode forklaringer og god opbakning til deltagerne.  

Hvad kan justeres?

Aktiviteten er god, da intervallerne gør at man tilpasser sig sit eget tempo og niveau - alt afhængig af ens egen kondition og udholdenhed. Disse intervaller af exercise og pause kan også ændres i antal sekunder, enten den ene eller anden vej.

Sværhedgraden af de forskellige øvelser, kan justeres så alle kan være være med og gøre en indsats. Eksempelvis kan armbøjninger laves i tre forskellige sværhedgrader - på træerne, på knæene og arme og knæ tættere sammen.
Se eksempler under:

Omsat til pædagogisk praksis, henvender denne aktivivtet sig primært til unge og voksne. Den kan være med til at øge bevægelsen i hverdagen, og give kroppen den grundlæggende styrke som man som mennesker har brug for. Derudover styrker det både glæden i livet og giver et personligt boost af selvtillid og selvværd, når man inkluderer motion og bevægelse i hverdagen, samt opnåelse af succes.
Aktiviteter som denne, kan også sættes ind i didaktiske modeller som SMTTE-modellen.

På modelet "Idræt, leg og læring" har vi på sin vis tilegnet os læringsmålene som er krævet. Vi mangler læring indenfor det didaktiske, men vi har tilegnet os viden omkring tilrettelægelse, gennemførelse, dokumentation og evaluering af pædagogiske aktiviteter. Herunder vise færdigheder i forskellige æstetiske udtryksformer, samt IT. 

Den gode pædagog eller skulle det måske hellere hedde den professionelle pædagog?

Hvad er forskellen egentlig på den gode pædagog og den professionelle pædagog?

- Er der overhovedet forskel?

”Problemet” er, når man skal forklare hvad pædagogers job egentlig er, at nogle af opgaverne ligger meget tæt op af hverdagens opgaver i en børnefamilie, og DERFOR bliver der i nogle tilfælde rynket på næsen af den pædagogiske praksis.

MEN, MEN, MEN….

En professionel pædagog er faktisk uddannet til meget mere en ”BARE” pasning!!!

De har bl.a. et vidensgrundlag og ikke mindst en etik præget af en fundamental serviceorientering.

De udfører deres praksis på grundlag af rationel viden samt at barnet/brugeren også er bundet af den professionelle relationsetik

Altså den professionelle pædagog har en opdateret viden, indsigt og kundskab i det pædagogisk virke gennem uddannelse og løbende opkvalificering med fokus på opdragelse, omsorg, undervisning med det formål er at bidrage til trivsel, læring og udvikling.

Ovenstående er blot for at fortælle, at ”VI” altså ikke ”bare” er pædagoger.

Dog er det virkelig tankevækkende, at den pædagogiske praksis udøves af en stor gruppe ikke-professionelle medarbejdere – mindst 40%. Muligvis fordi samfundet stadig ser pasning, som en stor del af det pædagogiske arbejde, selv efter 100 års uddannelse til professionen.

DERFOR skal vi have flere professionelle på banen, til at klare de opgaver de er uddannet til, så den pædagogiske praksis kan få ændret de syn der fortæller at det ”bare” er pædagoger.

Samfundet kan også have en stor del af skylden ift. ufaglærte pædagoger i job, fordi deres lønninger er lavere end hvis der skulle ansættes en faglært professionel pædagog.

- Nicoline, Eva, Hilde, Katrine og Pernille

Use it OR loose it

Der er tydelig sammenhæng mellem hjernens funktion og kroppens bevægelse. Hjernen aktiveres gennem et samspil af impulser når vi er fysisk aktive, samtidig stimuleres vores evne til at tænke og ikke mindst vores evne til læring.

VI VED derfor nu efter vores 3 modul, hvor vigtig bevægelse er, både for læring i skolen , men også for evne til at skabe sociale relationer. 

20% af vores energi bruges i hjernen og den er først udviklet omkring 20-23 år. De neurale netværk, der bruges hyppigt, bliver stærkere og specialiserer sig. De, der ikke bruges jævnligt, degenererer og går i dvale.

 - Use it OR loose it 

Hjernen har udviklet sig i takt med mennesket lange udvikling fra dyr til menneske. Hjernen er opdelt i 3 områder (krybdyrhjernen, tidlig pattedyrshjerne og ny pattedyrshjerne), som hver især har sin egen hukommelse og måde at reagere på. 

Krybdyrhjernen består af hjernestammen og lillehjernen og er den mest primitive del af hjernen. Hypothalamus finder sted i denne del og udskillerhormoner. Krybdyrhjernen styrer de mest livsnødvendige funktioner som søvn, opmærksomhed, åndedræt, sult osv. Derudover kan den ikke reagere følelsesmæssigt.

Den tidlige pattedyrhjerne er et lille område omkring hjernestammen og midthjernen, hvilke indeholder de mere følelsesmæssige dimensioner. De påvirkninger vi får fra omverdenen, bliver lagret i denne hukommelse og kan dermed findes frem igen når kroppen genkender påvirkningen. Til sidst er det også i den tidlige pattedyrshjerne, at vi finder adfærd og yngelpleje og tilknytning mor og unger imellem.

Den nye pattedyrshjerne (kortex) består af hjernebarken, thalamus og hippocampus og styrer tænkning, sprog, logik, motorik, sanser og impuls. Denne er størst hos mennesket. Vi er også i stand til at reagere på påvirkninger og ikke kun føle dem, samt udfri fri vilje og selvbevidsthed.

Hjernen er ikke en statisk størrelse. Den er plastisk og ændrer sig livet igennem. Hjernen bliver hele tiden påvirket og forandret, alt efter hvad livet udsætter os for.

- Eva, Hilde, Nicoline, Pernille og Katrine

Børns motoriske udvikling

Efter fødslen er spædbarnet allerede i gang med at lære livets kropslige kompetencer/sanser. Spædbarnets bevægelser er refleksstyrede og ukontrollerede, men hen ad vejen øver/lærer barnet, at få kontrol over bevægelserne. Eksempler på dette er at det drejer hovedet mod lys- og lydstimuli og basker med armer og ben mod genstande inden for synsfeltet, noget som kan være et forsøg på retnings bestemte bevægelser. Barnet træner hele tiden på at udføre bevægelser som langsomt bliver retningsbestemte og kontrollerede.

Refleksbevægelser
Refleks er, når en bestemt sansepåvirkning altid udløser samme ufrivillige bevægelse.

Nogle reflekser bliver mindre fremtrædende jo mere hjernen modnes, og erstattes af sammensatte, viljestyrede bevægelsesmønstre.

Vores gruppe blev bedt om at se nærmere på motorisk udvikling af 6 årige.

I 6 års alderen udvikles barnets krop, så de over tid vil gå fra ‘småbarnskroppen’ til et mere modent udseende. Hovedet bliver mindre i forhold til kroppen, og arme og ben vokser i sammenhæng med kroppen. Hele kroppen er blevet større og stærkere og barnet vil over tid få bedre kontrol over balance og bevægelser. Barnet er i forvejen i alder med mange gode bevægelser, men grundet de nye forandringer på kroppen er det en alder, hvor de må gentage forskellige bevægelser, for at blive ved at mestre de lærte bevægelser.

I 6 års alderen er barnet god til at kaste og gribe mens de står stille, men det kan være mere vanskeligt for dem at gøre det i bevægelse, som ved f.eks. håndbold. De kan f.eks. også hoppe i sjippetov men selv dette kan være svært, da de både skal koncentrere sig om at svinge og hoppe samtidigt. 

I 6 års alderen er barnet ligeledes god til at bruge hænderne. De begynder at tilnærme sig et voksent greb når de f.eks. skriver og tegner.

De fleste aktiviteter som barnet har været vant til tidligere har godt af at blive gentaget, da barnet skal tilpasse bevægelserne til deres nye kropsstørrelse.

Når barnet har tilpasset sig sin nye kropsstørrelse kan sværhedsgraden af aktiviteterne sagtens hæves, da barnet under sin udvikling har tilegnet sig mere styrke og kontrol over motorikken.

Nogle af disse aktiviteter kan f.eks. være:

• Tegne inden for stregerne + skrive deres navn.
• Diverse boldspil, fx. dødbold, håndbold.
• Aktiviteter med redskaber, fx. Hoppe i sjippetov.

- Eva, Hilde, Katrine, Pernille & Nicoline

Intelligens og læring

Den amerikanske psykolog Howard Gardner udviklede i 1983 en teori om forskellige intelligenser. Han startede med 7 og har siden tilføjet 2.
Han mente ikke, at intelligens ”bare” var at være klog i forhold til skolens krav, men lagde meget vægt på anerkendelse af menneskers forskelligheder.

Ifølge Gardner, er vi alle i en eller anden grad stærkere i nogle intelligenser fremfor andre og lærer dermed forskelligt.

I det pædagogiske arbejde, bør der være plads til at fremme de forskellige intelligensområder, hvor det enkelte barn har sine styrker og svagheder, så man på den måde kan give det støtte og vejledning, til at kunne klare sig på andre områder.

Vi har alle vores styrker og svagheder!

De 7 første intelligenser

• Musikalsk intelligens
• Krops-kinæstetisk intelligens (bevægelse, kropslighed)
• Logisk-matematisk intelligens
• Sproglig intelligens
• Spatial intelligens (rumlig orientering og forståelse)
• Interpersonel intelligens (Forståelse af og kontakt med andre)
• Intrapersonel intelligens (forståelse af og kontakt med sig selv)

De sidste 2 intelligenser

• Naturalistisk intelligens (forståelse af og kontakt med naturen)
• Åndelig eksistens (eksistentiel bevidsthed)

Vi fik tildelt en opgave, vi skulle tænke over en aktivitet vi havde lavet, hvor vi havde arbejdet ud fra flere af disse intelligenser.
Var det bevidst/ubevidst? Hvad gik godt/skidt? Hvordan reagerede gruppen? Reagerede alle ens?

Gennem vores aktivitet på Gl. Lindholm skole - uddybet i tidligere indlæg - har vi ubevidst arbejdet med flere af intelligenserne. Vi har blandt andet arbejdet med den krops-kinæstetiske intelligens og den interpersonelle intelligens.

Vores aktivitet gik godt, nogle grupper bedre end andre. De fleste kendte til legen, men især nogle af de yngste, primært børnehavebørnene, skulle have lidt hjælp til at deltage.
I nogle af de sidste grupper vi havde, var der kamp om at komme til at stå i midten, der gik derfor sport i ikke at få en plads. Det prøvede vi at forhindre, ved at påpege de tomme pladser.

Efterfølgende skulle vi forestil os andre situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt for nogle børn at arbejde ud fra andre intelligenser end de oplagte .

1. Vi skulle skrive en case, hvor vi tager udgangspunkt i vores valgfag
2. Bruge SMTTE-modellen til at stille en aktivitet op

Case:

I en børnehave er der en gruppe på 4 børn som er motorisk bagud i forhold til deres jævnaldrende. De har især svært ved at begå sig ved aktiv leg på legepladsen.

Pædagogerne vil gerne lave nogle aktiviteter med gruppen med henblik på at forbedre deres motorik.

SMTTE-model:
Sammenhæng
Børnene er motorisk bagud i forhold til deres jævnaldrende hvilket blandt andet  medfører at de har svært ved at deltage i aktive lege på legepladsen.

Pædagogerne vil i en månede lave 15 minutters leg med børnene hver formiddag. Legen variere fra uge til uge, alt efter børnenes udvikling.
Mål
At fremme udviklingen af børnenes motorik.

Tiltag
Vi vil i den første uge lege legen “Simon siger” i 15 min. hver formiddag.

Tegn
Er børnene motorik blevet bedre?
Er børnenes deltagelse i de aktive lege med de andre børn blevet bedre?

Evaluering
Pædagogerne har en kort samtale efter hver leg.

Der evalueres ugentligt og aftale fremgangsmåde for den kommende uge.

- Eva, Hilde, Katrine, Pernille & Nicoline

Brian breaks

Hvad er Brain breaks? Og hvorfor er de vigtige?

Brain Breaks er korte lege/bevægelsesaktiviteter, der kan inddrages på alle tidspunkter i løbet af en dag i institution eller en skoledag.
 -  som udgangspunkt inddrages faglige aspekter ikke, men de kan sagtens have læringsmæssige               formål.
Brain Breaks eller hjernepauser, er en aktivitet på ca. 1-5 min, hvor man gennem bevægelse, koncentration og koordination opnår fornyet energi og fokus i undervisningen eller den aktivitet der er planlagt.

Formålet eller vigtigheden med Brain breaks er, at øge koncentrationen, motivationen og styrke deres evne til læring.
En hjernepause er ikke "bare" 5 min. pause, hvor man strækker ben eller får en "lufter" udenfor, det er primært en styret aktivitet, hvor alle deltagere bevæger sig samtidigt, så der på den måde skabes en glidende overgang mellem en pause for hjernen og den primære læringsaktivitet.

Fra August 2014 er det et KRAV at ALLE elever i folkeskolen skal bevæge sig mindst 45 minutter HVER DAG!!! - og frikvarter tæller IKKE med.

VI VED, at der er en sammenhæng mellem læring og bevægelse.
VI VED OGSÅ, at børns leg og bevægelsesmønster har ændret sig de seneste år, og flere børn bevægelser sig alt for lidt.
RESULTATET er = et stigende antal børn der har så dårlig motorik, at det påvirker deres leg og daglige aktiviteter samt deres evne til at indgå i det sociale fællesskab.

Undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem de elever der ved skolestart har motoriske udfordringer og senere problemer med læse- og skriveindlæring. 

DERFOR skal vi som fremtidige pædagoger i både institution og skole gøre en forskel, og gøre fysisk aktivitet til en naturlig del af hverdagen.

- Eva, Hilde, Nicoline, Katrine og Pernille

Store legedag

Vi fik idag lov til at lege med en stor flok før skolebørn og børn fra 0. klasse.
Vi havde, som skrevet i tidligere indlæg lavet en aktivitet til den her STORE legedag på Gl. Lindholm skole.

De børn der deltog, blev inddelt i nogle grupper, og gik derefter på tur til hver studiegruppe, hvor de legede forskellige lege der var forberedt til dagen.
Vi havde forberedt en traditionel omgang frugtsalat, og brugt laminerede billeder, så det ikke blev for svært at huske alle de forskellige lege de skulle igennem.

vores aktivitet er uddybet i det tidligere indlæg i den didaktiske model
                                                SMTTE-modellen

Motivationen var stor, da aktiviteterne startede, børnene var friske og glade, og helt klar på at lege og lære.
Aktiviteterne varede fra kl 10-12, afbrudt af en lille pause, hvor der blev serveret en bolle og en lille pose med forfriskninger til at klare resten af legedagen.
Vi kunne godt mærke på børnene efter den første gruppe, at aktivitetsniveauet faldt en smule, fordi der var så varmt, så vi tilpassede legen lidt efter hvor udmattede de var.

Dagen gik ud over alle forventninger, vi havde det skønneste sommervejr.

- Nicoline, Hilde, Eva, Katrine og Pernille

Leg og Læring optakt

Vi har fået stillet den opgave, at lave en aktivitet til Store legedag på Gl. Lindholm skole, hvor leg og læring skal indgå.
I undervisningen med Ditte fik vi til opgave at sætte vores aktivitet ind i SMTTE-modellen, som er en didaktisk model.

Modellen ser således ud

Aktivitet Frugtsalat

Sammenhæng:

Børnene på Gl. Lindholm skole, førskolebørn (5 årige) og 0. klasse.

Mål:

Målet er først og fremmest at opnå inklusion, som også er en del af den nye skolereform

Derefter er det, at få leg og bevægelse indover læringen, da flere og flere børn i dag er inaktive og undersøgelser viser at bevægelse fremmer motivationen for læringen. Vi vil med henblik på dette, udvikle deres kognitive færdigheder.

Tiltag:

Vi er blevet inspireret af Kræftens Bekæmpelses projekt ”Leg på Streg”, hvor legen ur/frugt-salat er præsenteret. Denne leg er måske for svær for vores målgruppe, derfor har vi valgt at lave en traditionel omgang frugtsalat med frugter, hvor de i stedet for at blive ekskluderet fra legen når de ikke får en plads, skal løbe en runde omkring cirklen.

Tegn:

Vi skal holde øje med om børnene indgår i social interaktion i legen, hvilket fremmer den sociale kompetence.

Evaluering:

Vi vil evaluere og reflektere over, om børnene får udbytte af alle emnerne i legeskabelonen, hvor man også kunne vælge at sætte aktiviteten ind eksempelvis efter aktiviteten.

- Fremtidens pædagogos Nicoline, Katrine, Eva, Hilde og Pernille